Ingredienser
Vandbakkelser:
2 dl Vand
100 g smør
2 tsk sukker
1 knivspids salt
100 g hvedemel
3 æg (eller 2 store)
Vaniljecreme:
1 vaniljestang
80 g sukker
3 æggeblomme
15 g majsstivelse, fx maizena
15 g hvedemel
3 dl mælk
Hindbærflødeskum:
125 g hindbær, frosne
30 g flormelis
2,50 dl piskefløde
Metode
Vandbakkelser:
Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn.
Vand og smør koges op og mel sigtes i, sammen med sukker og salt. Rør godt i dejen med en grydeske under fortsat opvarmning indtil dejen er ensartet og sammenhængende og slipper gryden.
Lad dejen køle et par minutter inden æggene tilføjes ét efter ét - pisk æggene ind i massen med piskeris. Rør indtil dejen er fast og kom på sprøjtepose med stor stjernetylle. Sprøjt vandbakkelserne ud i 8 mellemstore høje kager.
Vandbakkelserne skal bages midt i ovnen - skru ned på 175 grader når de sættes i ovnen. Bag i ca. 30-35 minutter - ovnen må ikke åbnes under bagning.
Lad vandbakkelserne køle af inden de samles.
Vaniljecreme:
Pisk æggeblommer med sukker og vanille i en skål til en luftig æggesnaps. Pisk hvedemel og majsmel i æggemassen.
Kog mælken op i en gryde med vanillestangen, og hælde den varme mælk i æggesnapsen i en tynd stråle (uden vanillestang). Hæld hele massen tilbage i gryden og pisk indtil cremen sætter sig til en fast masse. Opbevar vanillecremen under film på køl indtil den skal bruges.
Hindbærflødeskum:
Giv de frosne hindbær et hurtigt opkog - lad dem køle let af, og tilføj til letpisket flødeskum sammen med  flormelis. Pisk til en fast skum.
Skær vandbakkelserne med en skarp brødkniv og fyld med en god spiseske vanillecreme - sprøjt hindbærflødeskum i kanten og læg låget på. Drysses med flormelis inden servering.